
Business Operations Manager (barselsvikariat)
Aller Media Denmark
Copenhagen Municipality, Capital Region of Denmark, Denmark
Manufacturing / Production, Business Management / Project / Planning
Hos Aller Media distribuerer vi hver uge tusindvis af magasiner og ugeblade til forhandlere over hele landet. Som barselsvikar i rollen som Business Operations Manager bliver du en vigtig del af maskinrummet, hvor du er med til at sikre, at vores distributionsprocesser kører effektivt og stabilt – samtidig med, at du bidrager til løbende optimering.
Stillingen er med andre ord oplagt for dig, som deler vores passion for driftsoptimering og distributionsstyring, som har solid forståelse for data, og som trives i en rolle præget af systematik og grundighed. Vikariatet er i perioden august 2026 – 31 maj 2027.
Du gør en forskel for forretningen – hver dag
Distributionen er afgørende for vores forretning, og du får ansvar for at:
- Vedligeholde kundedata og sikre høj datakvalitet
- Håndtere de faste ugentlige distributioner
- Optimere distributionsflows og processer
- Sikre, at vores oplagsforecast er præcise og opdaterede
- Vedligeholde priser og sortimenter på kædeniveau
Du vil trives og lykkes i rollen, hvis du:
- Har erfaring med CRM og kundedataadministration
- Har stærke analytiske evner og arbejder datadrevet
- Har lyst til at udfordre eksisterende processer og skabe forbedringer
- Er rutineret bruger af Excel
- Arbejder struktureret, detaljeorienteret og tager ansvar
- Trives med at have mange opgaver i gang på én gang
Det, du bliver en del af:
Du bliver en del af vores nordiske business operations-team, som består af 6 engagerede kollegaer (4 i Danmark og 2 i Norge). Sammen arbejder vi tæt om både daglig drift og udviklingsprojekter på tværs af Norden.
Vi er en del af Consumer Market, hvor vi har ansvar for drift, optimering og udvikling af vores kommercielle forretning. Kulturen er åben og samarbejdsorienteret – vi deler viden, fejrer succeser og lærer af vores fejl.
Du får din daglige gang i Aller Huset på Havneholmen – centralt placeret i København lige ud til vandet.
Vi glæder os til at høre fra dig
Ansøgningsfristen er den 7. juni 2026. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via vores online rekrutteringssystem.
Er du nysgerrig på noget konkret i forhold til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Director of Nordic Business Operation, Jacob Lundegaard: [email protected] eller tlf. 23 28 89 95.
About the company
Company website•Media Production
Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark og Norden, med titler som BILLED-BLADET, SE og HØR, Familie Journal, femina, ELLE, SPIS BEDRE, Vi Unge, Mad & Bolig og mange flere.
I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.
Vi var bl.a. også det første større mediehus i Danmark, der tilbød ugeblade og magasiner til iPad og iPhone. I 2015 lancerede vi streamingtjenesten ”Pling”, der giver ubegrænset adgang til alle vores udgivelser for et fast lavt månedligt abonnement.
Vi er kort sagt et moderne og kreativt mediehus med stolte traditioner. For vores historie går mere end 140 år tilbage til 1873, hvor Carl og Laura Aller stiftede deres egen trykkerivirksomhed. De blev pionerer inden for ugebladsbranchen i Danmark, da de i 1874 udgav det første nummer af Nordisk Mønster-Tidende, der siden blev til femina. Og i 1877 kom det første nummer af Familie Journal på gaden.
Aller Media A/S er datterselskab af Aller A/S, der er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. For yderligere information se www.aller.dk og www.aller.com